Efterfødselssamtale
Uanset hvilken oplevelse du sidder med, om den er fantastisk, god, hård eller måske ligefrem traumatisk, kan en efterfødselssamtale bidrage til at øge din indsigt i, hvad der skete og hvorfor, og mange oplever dette som værende utrolig forløsende.
Sammen afdækker vi dine, måske skjulte, ressourcer i forløbet, således at du kommer styrket videre i dit forældreskab.
Efterfødselssamtalen kan således være en hjælp til at lade din oplevelse lande i dig, og den kan dermed bidrage til at binde en sløjfe omkring forløbet. Herved kan du bedre fokusere på dét som foregår lige nu, nemlig tilknytningen til dit lille barn og dannelsen af jeres familie.
Samtalen kan foregå når det giver mest mening for dig og når du finder det relevant. Det er aldrig for sent at få en efterfødselssamtale.
TILSKUD: Er du medlem af Sygeforsikring Danmark? Så kan du få tilskud til privat jordemoder på op til 50%. Læs mere om betingelserne her. Jeg indberetter elektronisk til Sygeforsikring Danmark efter hvert besøg.